Rebecca Adler-Nissen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Rebecca Adler-Nissen

Ayşe Zarakol, After Defeat: How the East Learned to Live with the West

Af Rebecca Adler-Nissen, adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Er det irrationelt, når nationalistiske tyrkere kalder forfatteren Orhan Pamuk for forædder? Sådan spørger Zarakol i sin fremragende bog om, hvordan det vestlige statssystem blev udbredt til hele kloden. Bogen er en dybt fascinerende historie om ikke-vestlige staters kamp for at passe ind i vestlige institutioner og normsystemer.

" Bogen er en dybt fascinerende historie om ikke-vestlige staters kamp for at passe ind i vestlige institutioner og normsystemer.

Rebecca Adler-Nissen

Et ”tilbagestående” land

Zarakol er oprindeligt tyrisk, men bor nu i USA og er gift med en russer. Som forsker i international politik er hun er ikke ude på at forsvare de tyrkiske nationalister. Men hun vil forstå baggrunden for den voldsomme modstand, der mødte Pamuk i hans eget hjemland, da han modtog Nobel-prisen i 2006. Tyrkiske nationalister mente, at Pamuk vendte sit eget land ryggen, da han talte åbent om folkemord på armenierne og det kurdiske mindretal. Men Pamuks kritikere var ikke bare afstumpede nationalister. De udtrykte også en udbredt oplevelse i Tyrkiet, at landet aldrig bliver ”godt nok” efter vestlige standarder. Tyrkisk nationalisme i dag er en konsekvens af Tyrkiets plads i det internationale system, skriver Zarakol. Det betyder ikke, at den tyrkiske nationalisme skal forsvares, men baggrunden for den skal findes i det komplekse forhold mellem Tyrkiet og det internationale samfund.

I bogen fremfører Zarakol den hypotese, at stater, der aldrig blev koloniserede, men ”ankom sent” til det vestligt dominerede statssystem, kæmper med et vestligt prædikat (og en selvopfattelse) som ”tilbagestående”. Det påvirker deres efterfølgende politiske udvikling. Prædikatet ”tilbagestående” kan gøre stater næsten overfølsomme overfor spørgsmål om international status og prestige. Det er vigtigt, hvis vi skal forstå Tyrkiets udenrigspolitik. Men det er også vigtigt for vores forståelse af international politik mere generelt.

Smertefulde nederlag

Zarakol ser nærmere på, hvordan Tyrkiet (1919-1938), Japan (1945-1974) og Rusland (1991-2007) håndterede deres nederlag overfor Vesten. Nederlag har her to betydninger: For det første henviser det til de tidligere selvsikre imperiers nederlag til vestlig modernitet (i sin beskrivelse af vestlig modernitet  trækker Zarakol – ikke uproblematisk – på bl.a. Hegel og Nietzsche). For det andet betyder nederlag landenes forgæves forsøg på at bekæmpe vestlige stormagter som ligeværdige modstandere. Tyrkiet, Rusland og Japan lærte, at de skulle tilpasse regler og international lov, som de ikke selv havde skabt, og at de skulle leve op til normer som i bedste fald var dem fremmede. De oplevede, at de vestlige stormagter kaldte dem ”tilbagestående”, ”umoderne”, ”ikke-industrialiserede” og ikke tilstrækkeligt ”sekulære”, ”civiliserede” eller ”demokratiske”.

Den lange vej mod vestlig accept

Tyrkisk, japansk og russisk udenrigspolitik kan dermed forstås som en reaktion på (og socialisering ind i) et vestligt domineret normativt system. Zarakol understreger, at skammen over at være ”tilbagestående” først og fremmest fandtes i samfundets top i Tyrkiet, Japan og Rusland (hvor man iklædte sig europæisk tøj, talte europæiske sprog og lærte europæisk kunst for at vise, hvor vestlig man var). I alle tre lande valgte regeringerne en politik, der sigtede mod at forbedre landenes  status ud fa de normer, der dominerede det internationale samfund på deres tid. Kemal Atatürk kopierede således en europæisk moderniserings- og statsbygningsmodel, Japans omfavnede pacifismen og en ny slags økonomisk udvikling, og det tidligere Sovjetunionen gennemgik i 1990’erne en udvikling mod mere åbenhed over for udlandet og delvist demokrati. Zarakol viser, at forskellen mellem de tre landes tilpasning til vestlige normer ikke kun kan forstås ud fra realpolitiske overvejelser, men også afhænger af graden af stigmatisering og i hvor høj grad, man accepterer at være ”tilbagestående”.

" Den kolde krigs afslutning og den rivende økonomiske udvikling i øst har skabt stor usikkerhed om netop staters identitet, status og roller.

Rebecca Adler-Nissen

Status, skam og ære i international politik

Spørgsmål om status, skam og ære er ellers emner, som international politik-disciplinen de sidste  årtier har overladt til andre forskningsfelter.

Sådanne fænomener passer ikke ind i teorier om stater som rationelle enhedsaktør i et anarkisk internationalt system.

Men den kolde krigs afslutning og den rivende økonomiske udvikling i øst har skabt stor usikkerhed om netop staters identitet, status og roller. Vestens ledere forsøger at forstå de opstigende magter som Kina, Brasilien og Indien. Hvordan skal vi afkode deres hensigter og strategier? Hvordan vil det internationale system udvikle sig? Hvad gør Europa den dag, det ikke længere er amerikansk-vestlige normer og regler, der dominerer international politik? Vil såret stolthed og oplevelsen af nederlag kendetegne de vestlige landes udenrigs- og sikkerhedspolitik i fremtiden? Disse spørgsmål kan Zarakols bog hjælpe os med at besvare. De er vigtige, for de handler grundlæggende om risikoen for konflikt og muligheden for fred.