Ralf Hemmingsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Ralf Hemmingsen

Havets Katedral (La Catedral del Mar) af Ildefonso Falcones, Cicero, 3. udgave 2010, oversat af Kirsten A. Nielsen.

Anmeldt af Ralf Hemmingsen, Rektor på Københavns Universitet

Nær havnefronten i Kataloniens hovedby Barcelona ligger Santa Maria del Mar-katedralen, opført i 1300-tallet. Katedralen, som jeg besøgte for få uger siden, er præget af brede, horisontale linjer, en fornemmelse af massivitet, ikke himmelstræbende og ekvilibristisk som de store gotiske katedraler i Frankrig. Denne byggestil kaldes katalansk gotik.

"Der er også voldsomme begivenheder og ramasjang i bogen. Men særligt smukt beskrevet er de to 8-10-årige drenges fantasier og fortolkninger af de voksnes udsagn, mens drengenes veje går gennem kirken, stilladserne, mystikken og rundt i Barcelonas gader og stræder."

Ralf Hemmingsen

I det ydre er kirken stramt, spartansk udsmykket. I det indre er kirken båret af mange, slanke søjler, der giver rummet luft og megen lethed. Kirkerummet præges af den enkle Maria-statue og lyset fra de smukke, farvede glasruder. Grundstemningen inde i det store kirkerum er rolig, refleksiv, udramatisk, næsten som man kan opleve det i en romansk landsbykirke.

Bygget af folket for folket 

På døren til Santa Maria del Mar er afbildet mænd, som slæber sten på ryggen - som en påmindelse om at kirken er bygget af folket for folket, ikke som en fyrstelig manifestation.

Netop her tager romanen "Havets Katedral" sit afsæt. Opførelsen af katedralen er fortællingens ydre holdepunkt, og hovedpersonen Arnau Estanyols livsfaser slår takt med faserne i kirkens fremvækst. Hans liv forløber parallelt med kirkens opkomst i årene 1320-84, dens stilladser, buer, hovedsten osv.

Det indre holdepunkt i romanen er kirkens enkle jomfru Maria-statue. Guds moder, som også får tillagt rollen som mor og samtalepartner for de 2 moderløse drenge (Arnau og hans ven), der bærer første del af bogen.

Der er også voldsomme begivenheder og ramasjang i bogen. Men særligt smukt beskrevet er de to 8-10-årige drenges fantasier og fortolkninger af de voksnes udsagn, mens drengenes veje går gennem kirken, stilladserne, mystikken og rundt i Barcelonas gader og stræder.

Lidt senere oplever vi med tilsvarende intensitet en ungdommelig forelskelse, som udfolder sig i en socialt umulig kontekst.

Gribende fortællinger

Havets Katedral er ikke en historiebog, men en roman. Det lykkes for forfatteren at skabe nogle gribende personfortællinger og samtidig føre læseren gennem temaer som slægtens og stedets betydning, fæstebondens vilkår og skæbne og psykologi.

"Havets Katedral er først og fremmest en spændende, underholdende og gribende bog, hvor man får meget at vide. Læs den, og hvis I får chancen, så besøg Santa Maria del Mar-katedralen kun 5 minutters gang fra Ramblaen i Barcelona."

Ralf Hemmingsen

Ligeledes beskrives pesten, hverdagslivets barskhed, lensherrernes selvfølgelige og til dels arbitrære magtudfoldelse, middelalderbyens økonomiske og politiske dynamik, finanssystemet og laugsamfundets betydning. Og læseren præsenteres også for antisemitismen og jødernes roller i middelaldersamfundet, inkvisitionens nærvær, drømmen om frihed og kvindernes ydmyge vilkår.

Kvinderne spiller en særlig rolle i Havets Katedral. De udsættes for frygtelige overgreb, men de dukker gennem fortællingen op igen og præger med en næsten norneagtig toning handlingen og personernes skæbner.

Kirken som inspiration 

Som kølig, nordisk læser kan man nu og da tøve over de mange facetter af samfundslivet, hovedpersonen når at opleve inden for de 64 år, der er fortællingens kronologiske ramme.

På den anden side kan man vælge at acceptere nornernes spil og hermed få tegnet et ret facetteret billede af de forhold der, i forfatterens begreb, formede livet og sindet dengang. Forhold, som - i andre iklædninger og med en anden rollebesætning - også betyder noget i vores egen tid.

Mange af disse sociale, kulturelle og psykologiske relationer og magtstrukturer er således generiske, men det lykkes for forfatteren at give dem kød og ikke mindst blod.

Havets Katedral er først og fremmest en spændende, underholdende og gribende bog, hvor man får meget at vide. Læs den, og hvis I får chancen, så besøg Santa Maria del Mar-katedralen kun 5 minutters gang fra Ramblaen i Barcelona.

Kirkens vægtige, ydre skønhed, dens indre lethed og ro er autentisk, uanset om man fører dialog med Madonnaen, reflekterer lidt i et harmonisk afbalanceret, enestående rum, eller man vil mærke det langsomme, fyldige pulsslag, som på dette sted forbinder os med tidligere generationer og kulturer, som stadig udgør væsentlige dele af vores mentale og samfundsmæssige fundament på godt og ondt. Jeg tænker, det må være denne katedralens mentale autencitet, der har inspireret Ildefonso Falcones til at skrive Havets Katedral.