Marie-Louise Nosch – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Marie-Louise Nosch

Hal Koch, en biografi - af Jes Fabricius Møller, Gads Forlag 2009

Anmeldt af professor Marie-Louise Nosch

Dybdeborende, klog og begavet

Historiker Jes Fabricius Møller udgav i 2009  sin forskning om Hal Koch i form af en biografi. Da jeg i de år han skrev bogen havde kontor på samme gang på Afdeling for Historie ved Saxo-instituttet, kunne jeg en gang imellem følge hans overvejelser, skriveprocessen og de omfattende arkivstudier. Hal Kochs liv forener områder, som jeg under mine historiestudier i udlandet aldrig fik lejlighed til at lære at kende, og som både hver for sig og i deres kombination kræver megen indsigt, viden og grundighed: dansk kirkehistorie, teologi, besættelsens historie og dansk politisk historie i efterkrigstiden. Opfordringen fra KUs bogsalon har jeg derfor taget som en anledning til at læse biografien. Det har været et fornøjeligt og tankevækkende møde med Hal Koch.

"I dag skal man være stærkt kriminel for at kunne tiltrække journalister og bladtegnere til et auditorium."

Marie-Louise Nosch

Hal Kochs blev i en ung alder dr. theol. og professor i kirkehistorie ved det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Han påtog sig derudover hvervet som formand for Dansk Ungdomssamvirke, en interesseorganisation som repræsenterede de fleste ungdomsforeninger, og efter krigen også formandshvervet ved Ungdomskommissionen. Desuden huskes han for Krogerup højskole, hvor han en årrække var forstander. Det er i disse offentlige hverv, at han møder sit livs store temaer, kristendom og humanisme, og det er her han kæmper både fagligt, teoretisk og praktisk med at finde måder at forene dem. Samtidig undergik Danmark, folkekirken, højskolebevægelsen, og de civile samfund så store forandringer i hans tid, at forholdet mellem kristendom og humanisme konstant måtte formidles på nye måder og genforhandles.

Hal Koch var af præstefamilie. Han fik sin klassiske dannelse på Metropolitanskolen, og tog både teologisk embedseksamen og kandidatgrad i fransk og religionshistorie. Som forsker i dag er det tankevækkende at læse, at pressen rapportere grundigt fra Hal Kochs disputatsforsvar. I dag skal man være stærkt kriminel for at kunne tiltrække journalister og bladtegnere til et auditorium.

Profileret meningsdanner 

Besættelsen fik en afgørende betydning for Hal Kochs offentlige liv. Han fik status som en af besættelsestidens mest profilerede meningsdannere. Man kan ikke lade være med at overveje, om han uden besættelsen ville have opnået den grad af indflydelse, autoritet og integritet. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan han både kan støtte samlingspolitikken og kritisere afskaffelsen af retsprincipper. Her er det historikeren Jes Fabricius Møllers store fortjeneste klart at korrelere Hal Kochs retorik og holdninger med krigens progression og de forskellige politiske regimer, som Danmark gennemgik i de 1940-1945. Den vigtige lære, at "under krigen" ikke bare kan sættes som prædikat på hele perioden, kan ikke undervurderes, og det bør alle, som har kategoriske holdninger til Danmark under 2. Verdenskrig, skrive sig bag øret.

Hal Koch forsøgte at balancere mellem respekt for de demokratiske institutioner og realpolitiske holdninger. Samtidig sandsynliggør Jes Fabricius Møller, at der var noget om snakken, når Hal Kochs kritikere beskyldte ham for at tale med to tunger: som repræsentant for størstedelen af alle danske unge over konfirmationsalderen var han sin politiske rolle bevidst og skulle tage vare på deres interesser ved at samarbejde med regeringen, som han samtidig kritiserede offentligt. Det er tankevækkende, at Hal Koch i den danske offentlighed alligevel formåede at opbygge og fastholde en kolossal integritet, som var bygget på denne dobbelthed. Igen et tegn på, at den sort/hvide skelnen ikke er en passende beskrivelse af besættelsestiden. Dette forhold fortsætter efter krigen, hvor han advarer mod retsopgørets hykleri og manglende retssikkerhed, og samtidig udnævnes til formand for ungdomskommissionen af frihedsregeringen.

Og alligevel: på trods af Hal Kochs anstrengelse for at holde tungen lige i munden, være både loyal og kritisk, må man konstatere, at nogle måske forstod denne bevidste dobbelthed, men både den danske regering, de danske nazister og besættelsesmagten klassificerede ham i samme skuffe som Kaj Munk og modstandsbevægelsen. Så hvor godt lykkedes det ham egentlig at tale stemmen i midten?
Det er nærliggende, at de daglige overvejelser under krigen om, hvordan man forvalter et demokratisk styre under pres, måtte føre til bogen Hvad er demokrati? - den bog som nok de flest danskere forbinder med hans navn, og som nu indgår i Undervisningsministeriets demokratikanon.

Tilbage til Københavns Universitet 

Efter mange år og stor indsat for Krogerup, ungdomspolitik og alle mulige andre ærefulde hverv, koncentrerede Hal Koch sig i sine sidste år om at opbygge Institut for Dansk Kirkehistorie ved Københavns Universitet og publicere kirkehistoriske værker og udgive Grundtvig. Hal Koch døde i en alder af kun 59 år, og omfanget af opmærksomhed ved hans begravelse vidner igen om den store indflydelse han øvede på alle de mennesker, han mødte. Dette særlige karaktertræk kalder Jes Fabricius Møller karisma, men det er nok det sværeste element af manden at formidle i en bog, på skrift, til mennesker som ikke nåede at møde Hal Koch. Men mon det var den slags karisma, som brænder igennem på tv? Det tror jeg næppe. Han må i udpræget grad naturligt have inkorporeret og signaleret kompetens, ærlighed og mod, og dette gjorde, at han i perioder blev lyttet til som en vismand og tilbedt som en rockstjerne.

"Jes Fabricius Møller skriver i et flot, klart, tænksomt og velovervejet sprog. Han er virtuos med stoffet og formår hele tiden at være et hestehoved foran læseren for at servere den næste elegante konklusion eller vidende kommentar. "

Marie-Louise Nosch

Selvom genren er biografi, er denne bog renset som for private informationer eller personlige data i en sådan grad at jeg sidder tilbage  med spørgsmål om især Hal Kochs familieliv og børn, hvoraf nogle stadig lever og således kunne have givet os i det mindste erindringer om temperament, smag, liv, humor. Meget af dette fortælles gennem Hal Kochs virke, men fravalget af den personlige dimension er bemærkelsesværdigt og nok ikke kun betinget af kilderne og hovedpersonens blufærdighed. Hvordan havde Hal Koch det med kvinderne? Her mener jeg kvinders ligestilling, som jo må have været et vigtigt emne også for Ungdomssamvirket og debatteret i avisen, side om side med de kronikker Hal Koch skrev. Han kone var minister, men i biografien hører vi mest om raske unge mænd og piberygende professorer.

"At være et hestehoved foran" 

Jeg har nydt at læse denne biografi og er blevet klogere på dansk - især københavnsk og frederiksbergsk - intellektuelt liv. Værket er dertil et fantastisk fint eksempel på hvorfor det er nødvendig med dansk grundforskning - på dansk. Hal Koch har kun perifer international betydning men fundamental betydning for det moderne efterkrigstids-Danmark. Et eksempel på dens aktualitet er Tidehverv: hvis vi skal forstå Tidehverv og dets rolle i dansk politik må vi nødvendigvis omkring dansk teologi og historie, og udredningen af dette komplekse netværk af mennesker og idéer bør ikke kun overlades til de involverede selv, men må forstås kildekritisk og i en historisk ramme.

Hal Kochs liv viser hvordan 1940-1960s Danmark kunne forene universitetsliv, politik, teologi og højskoleliv i en og samme person, som formåede at præge dem alle. Jes Fabricius Møller skriver i et flot, klart, tænksomt og velovervejet sprog. Han er virtuos med stoffet og formår hele tiden at være et hestehoved foran læseren for at servere den næste elegante konklusion eller vidende kommentar. Jeg bruger her med vilje udtrykket "at være et hestehoved foran" fordi Jes Fabricius Møller selv gerne garnerer teksten med sådanne metaforer, og gerne af den lidt gammeldags slags som muligvis forsvinder ud af sproget om et par generationer. Jeg kan se at det har irriteret nogle anmeldere, som kalder det slåbrok-stil. Jeg synes det er herligt. Og jeg er sikker på at Hal Koch ville være enig.