Jan Lindhardt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Jan Lindhardt

I himlen således også på jorden? - Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund

Anmeldt af Jan Lindhardt, teolog og tidligere biskop over Roskilde Stift

Hvad gør man med næsten?

I 2017 er det 500 års jubilæum for at Luther slog sine teser om aflad op på kirkedøren i Wittenberg. Han syntes at det var for galt, at hans kirke (den katolske) tog penge (afled) for at folk kunne komme ud af skærsilden, hvor de fleste nok måtte påregne at skulle sidde og pines en rum tid. Sagt på moderne dansk, så skulle der ikke være penge mellem Vorherre og os, og dette spørgsmål ville Luther gerne have diskuteret med alle der gad. Han havde nok ikke forestillet sig, at det skulle føre så meget med sig: en ny kirke i Nordeuropa, andre nye kirker i Sydeuropa, hvor Calvin fulgte i hans fodspor og en omskrivning af det almindelige landkort. Som han senere sagde: han havde slet forudset det, men begivenheder var blot indtruffet den ene efter den anden, mens han havde siddet i Wittenberg og drukket øl. Men han var glad for det.

"Det vil sikkert glæde Kærgaard, at Luther vistnok siger noget lignende ved at henvise til den gerrige bager, der kun kan få sin lyst styret ved at bage godt brød, altså tjene næsten gennem sin dygtighed."

Jan Lindhardt

Vi holdt jubilæet i Danmark i de andre jubilæums år, men dengang var det mere indforstået at det var Luther og hans teologi vi mindedes. Det gør vi stadig, Frelse af troen uden gerninger, pligten til at tage sig af næsten, reformering af gudstjenesten og mange andre gyldne indsigter. Det gør vi sikkert også denne gang, men kigger nok tillige lidt ud over det snævert kirkelige. Flere vil blande sig i koret for at undersøge hvordan Luther har præget vor etik, skole, velfærdsstat og mange andre ting. En kultur hænger jo sammen og hvad der sker i én sektor (den religiøse) smitter af på de andre, og omvendt.

2017 bliver derfor det store selvbesindelses år, og derfor er fornuftige folk ved at kigge på projekter og samle penge ind via Kirkeministeriet til forskning, formidling og folkelige arrangementer. Jeg er med i dette arbejde og vi håber at det bliver noget stort ligesom med grundtvigåret i 1983. Her jublede man ganske vist så meget over Grundtvig at han fik ansvaret for alt godt i Danmark nogensinde - selvom han først blev født i 1773. Men mon ikke Luther tager et mere roligt afsæt?

I lyset af Luther 

Allerede nu er der dog ved komme undersøgelser af Danmark og danskhed, set i lyset af Luther. Syddansk universitetsforlag har således udsendt bogen "I himlen således også på jorden" De bibelstærke vil nikke genkendende til en stump af Fadervor. Undertitlen er "Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund".

I en god indledning ridser de tre indledere situationen op netop nu og det fremgår at der allerede er kommet en del spændende indlæg.

Således indledes med en solid artikel af rektor for menighedsfakultetet i Århus, Kurt E. Larsen, som giver god oversigt over en mangesidet udvikling. Der var både spændinger mellem landmission og bymission, hvor den sidste med grundlæggelse af kirkefondet gjorde  en kæmpeindsats for at bringe forkyndelsen ud til alle københavnere. Der var mange dengang og derfor har vi endnu de store kirker, hvor der kan være mellem 5-700 mennesker. Nogle af dem vil man have solgt i dag. Synd og skam. Det er jo nogle af landets førende arkitekter dengang der har bygget dem og de fleste har stadig et solidt befolkningsunderlag. Man var heller ikke helt enige om man skulle satse på ordmission eller gerningsmisssion, særligt Vilh. Bek, IMs utroligt veltalende leder gik ind for det første, som indebar kirker, skoler missionshuse etc., steder hvor ordet kunne lyde. Men der blev også oprettet mange sociale institutioner for folk på kanten af samfundet.

Liselotte Malmgart, lektor ved Københavns universitet fortsætter hvor Larsen slap med at skildre de mange institutioner, som blev bygget kort før og efter 1900. Samtidig kom kirken i konkurrence med staten, som nu ville udvikle sit eget velfærdsarbejde. Kirken var dog et skridt foran, begyndte at uddanne en ny gruppe, socialrådgivere og andre personalegrupper. Men staten havde jo pengene og efterhånden overtog det offentlige en meget stor del af det kirkelige arbejde. De fleste hilste dette velkomment som en naturlig udvikling, men mange følte, at der kom en upersonlig kulde ind over velfærdsarbejdet. Samtidig fik man en ny teologisk holdning. Vort succes-kriterium er ikke at folk bliver velfungerende  og kan klare sig selv, men at de får hjælp. Efterhånden har også den offentlige velfærd overtaget dette synspunkt.

Bindet rummer også en spændende artikel om Grundtvig, som kan mene alt, men som regel ender med at mene det som han og hans tilhængere kan stå ved. Grundtvig kenderen Kim Arne Pedersen indfører os i skjaldens univers. Torben Bramming fortæller om Tidehvervsbevægelsen og dens meget stærke hævdelse af individets identitet og ret til selv at forme sit samfund.

Enerne i dansk teologi 

Der er blevet plads til en omtale af to store enere i dansk teologi, Hal Koch (af Jes Fabricius Møller) og Løgstrup (af Jørn Henrik Petersen og Lis Holm Petersen). Her er vi i kke helt tæt på bogens fælles emne, så sandt som livsytringerne ikke kan organisere samfundet, men spændende overvejelser følger heraf.

Niels Kærgaard konfronterer moderne kapitalisme fra Adam Smith og frem til moderne tid med tekster fra bibel og salmebog. I de første skal man tjene sig selv og i de to andre skal man tjene næsten. Er der ikke en modsætning her? Jo, det må man sige, men den kan måske mildnes, som allerede Adam Smith gjorde det: Når man tjener sig selv, kommer man uafvidende til at tjene næsten. Det vil sikkert glæde Kærgaard, at Luther vistnok siger noget lignende ved at henvise til den gerrige bager, der kun kan få sin lyst styret ved at bage godt brød, altså tjene næsten gennem sin dygtighed. Tilsidst er der en glimrende oversigt ved Jørn og Klaus Petersen over temaer og personer i debtten. Samt næsten det bedste af det hele en god litteraturliste.