Jacob Mchangama – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Jacob Mchangama

Hitler - En biografi. Af Ian Kershaw, Gyldendal 2008

Anmeldt af direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama

Enhver universitetsstuderende er bekendt med 2. Verdenskrigs gru med Holocaust som kulminationen. De fleste er nok også bekendte med krystalnatten og det Tredje Riges racelove og systematiske diskrimination særligt mod jøder. Adolf Hitler står givetvis centralt i opfattelsen af disse begivenheder hos de fleste mennesker. På den baggrund kan man spørge, om ikke det var mere berigende at kaste sig over mere underbelyste emner end en bog på 1080 sider om netop Adolf Hitler. Men selvom man i overordnede træk er bekendt med, hvorledes Hitler kom til magten, og hvordan 2. Verdenskrig forløb, rummer Kershaws murstensbiografi om Hitler masser af uvurderlige informationer og detaljer, som næppe er kendt stof for ikke-historikere. Biografien skrider kronologisk frem fra Hitlers fødsel i 1889 og frem til hans - og med ham Det Tredje Riges - undergang i 1945.

Skræmmende konsekvenser 

For en jurist er det særligt interessant, at Kershaw har et skarpt øje for, hvordan ophævelsen af gældende retssikkerhedsprincipper - hvor skrøbelige de end var under Weimarrepulikken, hvor det liberale demokrati nød ringe opbakning - til fordel for stadig mere uindskrænket og vilkårlig magt til Der Führer fører til grusomheder, man ville tro, var utænkelige i et land som Tyskland. Det er både skræmmende men også bestyrkende for ens egen overbevisning om vigtigheden af et liberalt demokrati baseret på retsstatsprincipper og basale menneskerettigheder.

"Det er både skræmmende men også bestyrkende for ens egen overbevisning om vigtigheden af et liberalt demokrati baseret på retsstatsprincipper og basale menneskerettigheder."

Jacob Mchangama

Skræmmende fordi konsekvenserne af Førerprincippet er og bliver så massive. Allerede umiddelbart efter nazisternes magtovertagelse anholdes massevis af politiske modstandere præventivt. I 1934 gennemføres De Lange Knives Nat, hvor flere hundrede personer henrettedes uden en retssag efter ordre fra Hitler. Den tyske retsfilosof Carl Schmitt - hvis tanker om lov og ret stadig inspirerer visse danske konservative - skrev umiddelbart efter massehenrettelserne, at "Føreren forsvarer retsstaten".

Eutanasiprogrammet 

Et af de mest hjerteskærende eksempler på hvad kombinationen af totalitær ideologi og ophævelsen af lov og ret kan medføre, er nazisternes såkaldte "eutanasiprogram", der i virkeligheden var en kvalmende eufemisme for organiseret massemord på psykisk syge, retarderede og andre der afveg fra det nazistiske raceideal. Der var ingen tvivl om, at eutanasiprogrammet var ulovligt i henhold til tysk ret. Men på dette tidspunkt var førerprincippet så fasttømret, at en ordre fra Hitler - og en skriftlig sådan forelå der - udgjorde en selvstændig retskilde, der overtrumfede love. Da en enkelt dommer nægtede at efterkomme Hitlers ordre, måtte han således forlade sit embede. Den slags civil courage var dog sjælden. Kershaw demonstrerer i hvor høj grad intellektuelle, politikere, officerer og selvfølgelig den menige tysker bakker op omkring Hitler. Eutanasiprogrammet blev således udført med stor støtte fra tyske læger og psykiatere, ligesom der kun var spagfærdige protester over den brutale fremfærd, som besættelsen af Polen og særligt felttoget mod Sovjetunionen blev udført med og som gradvist antog karakter af et organiseret folkemord. Målet helligede midlet, og folkerettens normer om krigsførelse kunne således ikke tillades at stå i vejen for, hvad Hitler betegnede som en forsvarskrig for Tyskland - ja hele den Europæiske kultur - mod den "asiatisk-jødiske bolsjevisme". 

"Ian Kershaw har leveret et uomgængeligt bidrag til forståelsen af, hvorledes en person som Hitler kunne gå fra at føre en forhutlet tilværelse i Wiens herberger til af jublende masser og handlingslammede politikere at få tildelt uindskrænket magt over en stor kulturnation som Tyskland."

Jacob Mchangama

Kershaw viser, hvor relativt let Hitlers Tredje Rige kunne være undgået. Havde Hitler efter det mislykkede Ølstuekup i 1923 været stillet for en uafhængig domstol i Preussen i stedet for i Bayern, ville han have fået en langt hårdere straf og således været afskåret fra at orkestrere den senere magtovertagelse. Ligeledes forsømte de internt splittede politiske partier flere muligheder for at isolere og sætte nazistpartiet uden for indflydelse, da Hitler var blevet et kendt navn.

Ian Kershaw har leveret et uomgængeligt bidrag til forståelsen af, hvorledes en person som Hitler kunne gå fra at føre en forhutlet tilværelse i Wiens herberger til af jublende masser og handlingslammede politikere at få tildelt uindskrænket magt over en stor kulturnation som Tyskland. En magt han brugte til at føre Tyskland ud i angrebskrige, der endte med en endnu større katastrofe end nederlaget i 1. Verdenskrig, der jo netop var en af de væsentligste grunde til, at Hitler kom til magten og, som motiverede hans magtbegær og storhedsvanvid på egne og Tysklands vegne.