Ida Auken – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Ida Auken

How to be free. Af Tom Hodgkinson, Hamish Hamilton ltd. 2006

Anmeldt af folketingsmedlem for Radikale Venstre og tidl. miljøminister for SF, Ida Auken

Glem 12 minutter mere om dagen. Glem vækst og tilbagetrækningsreform. Drop al fokus på at arbejde mere. Skynd dig på efterløn, hvis du har chancen og drøn så ud i din have og snup dig en pilsner eller hold ferie med familien. Det ville formentlig være Tom Hodgkinsons svar på den politiske debat i Danmark i øjeblikket. Han ville mene, at vi slet ikke har forstået, hvad der er vigtigt her i livet, og at vi i vores iver efter at rydde op efter 10 års økonomiske udskejelser er ved at smede os endnu solidere fast i de lænker, som yndlingshadeobjektet Benjamin Franklin lagde til rette for os med sit motto "tid er penge".

Manifest for frihed 

Hodgkinsons bog "How To Be Free" er ét langt angreb på den moderne verdens fastlåste forestillinger om, hvordan vi skal leve vores liv. Den er et slags manifest for, hvordan vi kan gøre os fri af alt, det der tynger os: angst, boliglån, penge, skyld, gæld, kedsomhed, supermarkeder, regninger, melankoli, smerte, depression, affald og ensomhed. Hodgkinsons frihedstanker er altså ikke den kedelige slags, som vi møder hos dagens liberalister, hvor frihed mest af alt handler om at betale så lidt som muligt i skat eller om at blive fri for mennesker, der ikke ligner en selv. Hodgkinson vil have os til at se, at vi er frie, så snart vi vælger at være det.

Vi behøver slet ikke at underlægge os de ting, der fylder vores liv med bekymringer og kedsomhed. Vi kan bare fjerne dem fra vores tilværelse og fylde den op med de ting, der giver livet mening. Tag nu tv'et. Hodgkinson hævder, at skærme er et onde i sig selv. Skærme bruger vi til at se andre mennesker gøre noget. Det giver os en følelse af at være magtesløse, og magtesløshed fører til ængstelse. Ængstelse fører til shopping, da det kortvarigt dulmer angsten. Shopping fører til gæld, og gæld leder os tilbage i armene på ængstelsen. Fjern tv'et fra din tilværelse og skaf dig en cykel i stedet for. Når man kører på cykel, føler man sig fri, og man behøver ikke at bekymre sig om bilforsikring, benzinpriser og p-bøder.

"Bogen er ekstremt underholdende - fyldt med sjove historier, kloge citater og sønderlemmende analyser af vores livsform."

Ida Auken

Er vi kun én genstand fra lykken?

I det hele taget har bekymringen og angsten godt fat i os, hvis man spørger Hodgkinson. Det har den fordi, folk der er bekymrede og bange, er gode arbejdere og forbrugere. Både din arbejdsgiver og alle, der ønsker at sælge dig noget, har således en interesse i, at du er bekymret og gør derfor, hvad de kan for at producere den følelse i dig. Det gør de ved hjælp af myten om, at du kun er én genstand væk fra lykken. Det kan være den nyeste CD med U2, en hurtigere bil, en højere stilling eller en donation til et godgørende formål. Bare liiige den ting, og så vil du være lykkelig. Men som vi alle ved, så er det sjældent, at man kommer ud af en butik uden en følelse af, at der stadig er noget, man mangler eller en bekymring over, hvad man mon nu har glemt at købe. Og så er vi tilbage i mønstret med shopping, gæld, ængstelse og behovet for at arbejde, så vi har råd til at købe alle de ting, der skal gøres os lykkelige og fjerne angsten og kedsomheden.

Bogen er ekstremt underholdende - fyldt med sjove historier, kloge citater og sønderlemmende analyser af vores livsform. Den er stort set renset for tung moraliseren. Hodgkinson mener ikke at forbrugerisme, arbejdsslaveri eller konkurrencementalitet er ondt i sig selv. Det er ondt, fordi det stjæler vores frihed. Han afskyr puritanisme. For puritanisme overser, hvad livet virkelig handler om: at have det godt, more sig, være sammen med sine venner, læse ting der har kvalitet, få noget til at gro i sin have eller i sin vindueskarm og ikke mindst drikke en masse alkohol - vel at mærke den alkohol man serverer for sine gæster. For Hodgkinsons bog handler om at blive fri fra ensomheden og i stand til at være sammen med andre.

Forbyd ensomhed 

Under overskriften "forbyd ensomhed" får protestantismen også lige et hak i tuden. For ifølge Hodgkinson var det protestanterne, der ophøjede arbejdet til selve livets mening og opfandt ensomheden. Her taler noget så mærkeligt som en anarkistisk engelsk katolik. En anarkist, der går hele vejen - ifølge Hodgkinson skal man nemlig heller ikke stemme. For det første fordi politik er "en fame-skole for de talentløse, et slags X-factor show for kedelige mænd og kvinder". Og for det andet fordi man ikke kan pege på politikerne og give dem skylden for alting, hvis man ikke har stemt. Så har man meldt dig ud af systemet og må tage ansvar for sit eget liv.  

Han vil også have os til at holde op med at konkurrere. Det er ifølge Hodgkinson en stor løgn, at konkurrence fører til kvalitet eller flere muligheder. Konkurrence fører til monopoler, hvor én stor gigant opsluger konkurrenterne. Det giver ensartethed og i sidste ende meget mindre at vælge imellem. Og på arbejdspladsen fører konkurrence til angste medarbejdere, der sidder lukket inde på deres kontorer og er helt sikre på, at kollegaen løber stærkere, arbejder mere effektivt og går senere hjem. Endnu en angst, vi ifølge Hodgkinson burde lægge af os og skifte ud med livsnydelse og fællesskab.

Fra housework til housecare 

Det er ikke kun samfundsforhold, Hodgkinson angriber. Også privatlivet får en tur igennem hans kødhakker. I stedet for at tænke på husarbejde som en belastning, der skal overstås, bør man begynde at opfatte det som en måde at fylde sit hjem med kærlighed. Hodgkinson omdøber "husarbejde" (housework) til "omsorg for hjemmet" (housecare). Han forklarer, hvordan man mentalt kan skabe nydelse i det, der ellers anses som en træls nødvendighed. Fx kan man mærke det varme vand på hænderne og nyde porcelænets glatte overflade, når man vasker op. Eller tænke på, hvor rart man gør det for sin familie, når man gør rent.

"Man gribes i øjeblikke af den sjældne følelse af, at man i morgen kunne lægge sit liv helt om. Man bliver mindet om, hvad der er vigtigt i livet. "

Ida Auken

Lige så irriteret man kan blive på Hodgkinsons anarkistiske letsind, lige så spiddet kan man føle sig, når han fx angriber alle os, der har det med at tage af sted i sidste øjeblik, når vi har aftaler (hvilket i øvrigt ofte fører til, at vi kommer 5 minutter for sent). Netop denne dårlige vane er skyld i, at man altid farer fra det ene til det andet og får gjort sin tilværelse hektisk og stresset. Hodgkinson foreslår den simple kur at tage af sted 10 minutter før og så nyde selve turen. Det kunne jo være, at man mødte en på vejen, man gerne ville tale med. Kommer man så for tidligt frem, kan man passende bruge tiden på at studere det sted, man er kommet til og måske opdage noget nyt.

"How To Be Free" er en opfølger til bogen "How To Be Idle". Denne bog er bygget op omkring døgnets 24 timer og begynder kl 8 om morgenen med pointen om, at hvis du allerede er vågen på dette tidspunkt er det alt for tidligt, og du bør skynde dig tilbage i seng. De næste 23 kapitler er en lang opskrift på, hvad man kan få tiden til at gå med som et uvirksomt  og ikke evigt arbejdende menneske: meditere, betragte, sætte pris på, forestille sig, nyde freden og roen, følge sine drømme, tage ud at fiske, ryge sig en pibe, stirre op i loftet eller falde i staver over stjernehimlen. Hodgkinson har skabt et helt lille fællesskab af lediggængere, der udgiver et årligt tidsskrift og driver et website (http://www.idler.co.uk/), hvor der udveksles ideer til, hvordan man bedst kan drive den af.

Selvom Hodgkinson er dybt provokerende, og den livsstil han opfordrer til, ville føre til et voldsomt fald i samfundsaktiviteten og væksten (et scenarium enhver politiker gruer for), er det alligevel som om, man næsten bliver fri af at læse hans bog. Man gribes i øjeblikke af den sjældne følelse af, at man i morgen kunne lægge sit liv helt om. Man bliver mindet om, hvad der er vigtigt i livet. Og man føler sig klar til at lægge alle de ting fra sig, der skaber angst i ens tilværelse. Desværre varer følelsen tit kun, til man har lagt bogen fra sig og er vendt tilbage til husarbejdet eller jobbet. Men så må man jo tage den frem igen. Hvis man altså gider...