Hans Bräuner-Osborne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Hans Bräuner-Osborne

The longest climb. Af Dominic Faulkner, Virgin Books 2010

Anmeldt af professor Hans Bräuner-Osborne, Institut for Medicinalkemi på Det Farmaceutiske Fakultet.

En af mine venner, den amerikanske bjergbestiger Carlos Buhler, fortalte mig engang at Mt. Everest ændrede hans liv. Som en del af en amerikansk ekspedition besteg han som den første Mt. Everest via det berygtede Kangshung East Face i 1983, hvilket må betegnes som en af de flotteste bedrifter på det bjerg. Der er nok ingen tvivl om, at nærmest alle der bestiger Mt. Everest er forandret bagefter - på godt og ondt.

Et kommercielt cirkus 

Siden dengang er kun få nye ruter blevet etableret og i dag har bjerget udviklet sig til et kommercielt cirkus hvor hundredevis bestiger det via de to normal-ruter fra henholdsvis nord (Tibet) og syd (Nepal). Fremgangsmåden er at de kommercielle firmaer sender lokale sherpaer i forvejen så de kan sætte reb og stiger op ad de teknisk svære passager, hvorved alle der har kræfterne til det kan trække sig op rebene til toppen. Man behøver således næsten ingen erfaring med bjergbestigning for at komme på toppen af verden - men det er dog en fordel hvis man gerne vil overleve forsøget! Dette har ført til stor opfindsomhed om at finde på nye "koncepter" for at tiltrække sponsorer der kan betale de dyre kommercielle firmaer for en tur til toppen, såsom at være den første af en given nationalitet, den første kvinde af en given nationalitet, den første med astma, den yngste, den ældste osv.

"Deres tur op ad bjerget kommer til at byde på alle de ingredienser man forventer af sådan en bestigning med højdesyge, dødsfald, dårligt vejr, sherpaer der misforstår ordrer og intern splid i teamet som følge af topfeber."

Hans Bräuner-Osborne

Jeg må indrømme at jeg ikke giver meget for denne form for bjergbestigning, selvom jeg har respekt for den fysiske udfordring den byder på. Det var derfor med nogen skepsis at jeg satte mig til at læse bogen "The Longest Climb" af Dominic Faulkner som min forskningsgruppe havde givet mig i gave. Det viste sig dog at være langt mere interessant læsning end jeg havde forventet.

Den højest mulige bjergbestigning

Umiddelbart virker bogen som så mange andre bøger om Mt. Everest bestigninger, hvor man skal finde sit koncept for at kunne få sponsorer. Faulkners koncept viser sig dog at være noget mere opfindsomt end de fleste andre, idet han vil lave den højest mulige bjergbestigning ved at starte på jordens laveste punkt 423 meter under havets overflade ved det døde hav i Jordan og ende på jordens højeste punkt 8850 meter over havets overflade på toppen af Mt. Everest. De 8000 km mellem det døde hav og Mt. Everest skal så tilbagelægges på cykel om vinteren gennem Jordan, Syrien, Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien, Nepal og Tibet.

I modsætning til mange andre Mt. Everest bestigere er Faulkner faktisk en dygtig og erfaren klatrer. Bogen starter naturligt nok med beretninger fra tidligere klatreture, hvor især hans klatring i ungdommen er meget underholdende beskrevet. Han cykler rundt for at komme ud til klipperne, og man fornemmer således at kimen til hans koncept faktisk sættes tidligt i livet. Jeg elsker også hans tilgang til klatringen i hans unge år der er præget af bare at kaste sig ud i tingene og opsøge eventyrene. Som han skriver "I felt like a true pioneer testing the unknown. The age of exploration may have passed, but I followed a simple premise. If it was new to me, then it was unexplored".

Selve cykelturen ville nok få de fleste til at synes det var ekstremt nok i sig selv - og det viser sig da også at blive en kæmpe fysisk, mental og logistisk udfordring. Det er faktisk cykelturen som kommer til at fylde mest i bogen, og som i mine øjne også er den mest interessante, idet den går igennem "fremmede" kulturer som vi hører alt for få øjenberetninger fra. Noget af det der er så fantastisk ved ekspeditioner er at man kommer fuldstændig afklædt og udstråler at man er afhængig af folks hjælp. Dette afvæbner folk man møder og det sker også her i bogen, hvor man får et noget andet billede af f.eks. befolkningen i Iran end det der ofte tegnes i pressen. Faulkner overraskes således over iranernes imødekommenhed, åbenhed og hjælpsomhed, idet han på forhånd havde fået et andet indtryk fra nyhederne. Selvsamme positive billede har flere af mine klatrevenner fået og det giver jo stof til eftertanke i forhold til ens absorption af nyheder...

Højdesyge, dødsfald og dårligt vejr 

En anden uventet oplevelse for cykelteamet blev hvor svært de fik det i Pakistan - takket været de danske Muhammed tegninger der blev udgivet kort før de drog af sted. De mange uroligheder og den voksende skepsis for vesterlændinge (ikke kun de tegneglade danskere) satte næsten en stopper for deres drøm om at cykle hele vejen, idet de i panik må flygte fra urolighederne i en politibil. Faulkner og teamet viser dog en forbløffende standhaftighed da de næste dag, kraftigt imod politiets anbefalinger, tager tilbage til stregen de satte i sandet og cykler videre!

Den slags eksempler er der mange af i bogen, idet de konstant udsættes for både ydre og indre pres, men alligevel formår at komme til basecampen. Her starter det store cirkus som mange læsere sikkert allerede kender fra film og TV-serier om emnet. Deres tur op ad bjerget kommer til at byde på alle de ingredienser man forventer af sådan en bestigning med højdesyge, dødsfald, dårligt vejr, sherpaer der misforstår ordrer og intern splid i teamet som følge af topfeber.

Faulkner viser sig igennem hele forløbet at have næsten uendeligt mange kræfter og gode evner til at overvinde de mange udfordringer de bliver sat overfor og får som teamleder de fleste på toppen. Bogen giver en vis indsigt i hvad det er for nogle evner han trækker på for at lede en sådan ekspedition men den er først og fremmest en inspirerende og spændende fortalt rejseberetning fyldt med røverhistorier. Man får simpelthen lyst til at springe op på cyklen og trampe i pedalerne til Mt. Everest basecamp af at læse bogen!