Eva Smith – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Eva Smith

Jeg er Zlatan Ibrahimovic (2012) af David Lagercrantz

Anmeldt af Eva Smith, Professor, dr.jur. ved KU, samt tidligere formand for det kriminalpræventive råd.    

Der er tale om en bog, som jeg normalt aldrig ville have givet mig i kast med, men det faldt tilfældigt i min lod at læse den. Den handler om en sportsstjerne, der ikke engang er særlig tiltalende.

Utvivlsomt et stort talent, men også et stort ego med ringe forståelse for andre og deres behov. Det gælder også hans familie, som han ellers hævder at sætte højt.

Zlatan Ibrahimovic er født i Sverige som søn af en kroatisk mor og en bosnisk far. Han har som barn bl.a. boet i Rosengården i Malmø, et betændt socialt område med mange indvandrere og etniske sociale tabere, som vi også kender det fra Danmark så som bl.a. Vollsmose og Mjølnerparken. Drivkraften i hans livsfilosofi udtrykkes allerede tidligt i bogen: Du kan tage en person ud af Rosengården, men du kan aldrig tage Rosengården ud af en person.

Den diskrimination og udstødelse han oplevede som barn, sidder dybt i ham – og stikker øjeblikkeligt hovedet frem, hvis han oplever noget, der kan ses som uretfærdighed eller mangel på respekt for ham og hans kunnen.

Det betyder mange slagsmål med trænere, managers og agenter.

Ingen penge til bussen

Som barn oplevede han, at de andre spillere på holdet (og deres forældre) kanøflede ham for at være alt for egoistisk. Han var aldrig en holdspiller, men brillerede med lange dribleture og flotte mål.

Men der var ingen til at juble over hans talent. Hvor de andre drenge havde forældre, der stod ved sidelinjen til hver kamp og kørte holdet til udekampene, var der aldrig nogen til at se lille Zlatan spille og bakke ham op. Der var heller ikke råd til en busbillet hjem fra kampen, og derfor kom han tidligt ind på at stjæle cykler, og når han kom glubende sulten hjem, var køleskabet ofte tomt, hvilket førte til forskellige butikstyverier. Han levede en ensom tilværelse som barn. Der var ikke megen forældreomsorg, men det beskriver han helt lidenskabsløst og uden at bebrejde sine forældre noget. Det lykkedes ham at hage sig fast i sit talent – og ikke mindst sin vrede - og efterhånden opleve sejre på fodboldbanen.

Men som lille dreng måtte han opleve, at de andres fædre lavede en underskriftkampagne for at komme af med ham, fordi han var en helt asocial spiller, der spillede sit eget spil og aldrig så sine medspillere.

Succes på fodboldbanen

Det er måske ikke noget tiltalende sind, man får indblik i, men det er efter min mening et interessant indblik i et skadet barn, der ikke desto mindre er i stand til at udnytte sin vrede og frustration til succes på fodboldbanen. Havde han ikke haft talentet og potentialet til at udnytte det, kunne han være endt som kriminel. Han har ikke mange hæmninger, men gør hvad han har lyst til, og det kan han tillade sig med sin status og sine mange penge. Respekt, siger han, er ikke noget, man får. Det er noget, man selv tager. Han er indbegrebet af et oprør mod Janteloven, og det er på en eller anden måde fascinerende.

Man bliver indviet i den mindre glamourøse del af professionel fodbold, som han allerede som ganske ung bliver en del af. Der er de ensomme aftener med x-boxen, der er de økonomiske forhandlinger, hvor han også oplever at blive snydt af sin egen agent.

Han synes at have meget svært ved at knytte sig til andre mennesker, men gifter sig dog med en kvinde, der synes at være et stabiliserende led i hans kaotiske liv. De får 2 drenge, og selv om han er alt andet end en eksemplarisk ægtemand og far, er han utvivlsomt glad for sin familie.

Sympati

Han omtaler naturligvis en række fodboldspillere og trænere, og han lægger på ingen måde fingrene imellem i omtalen af dem. Læsere, der kender disse personer (og de situationer og mål, han beskriver), vil utvivlsomt få endnu mere ud af bogen end jeg.

Journalisten, der har skrevet bogen, har gjort et imponerende stykke arbejde med at beskrive dette menneske med alle hans utiltalende sider, så man på et eller andet plan ender med at få sympati for ham.