Erik Norman Svendsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Bogsalonen > Erik Norman Svendsen

Limfjorden I og II – Stemmer og steder (2011) af Hans Edvard Nørregård-Nielsen & Kirsten Klein

Anmeldt af Kgl. konfessionarius, biskop Erik Norman Svendsen

Det er ren fryd at få de to store bind om Limfjorden i hånden. Bedst sidder man med dem slået op på et bord, hvor lyset falder rigtigt. Det er som en stor billedbibel, hvor fortællinger og billeder – her i form af 320 fotos – henrykker og betager.

En umådelig arbejdsindsats af forfatter og fotograf ligger bag denne udgivelse, hvorom Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver i forordet: "Jeg har med mine fortrin og mangler i forhold til emnet skrevet denne bog, som en selvpålagt forpligtelse, der nok har oversteget både mine kræfter og helbred. Den berører endda kun fragmenter af sit vældige emne og vender kun et par af de sten, som glasålene engang stod og vimrede under. Selv er jeg tilfreds, hvis bogen erindrer om den levende virkelighed, som var og altid vil være Limfjorden på tværs af årstidernes gang”.

" Billedet på ens nethinde bliver fornyet i bogens dårende dejlige fotografier, og den indholdsmættede og velskrevne tekst giver ny dybde i oplevelser, man har fået, og får en til at længes tilbage efter at besøge stederne igen.

Erik Norman Svendsen

Barndommens Limfjordslandskab
Det er barndommens Limfjordslandskab Hans Edvard Nørgård-Nielsen sammen med fotografen Kirsten Klein har gennemrejst igennem 3 somre og beskrevet i ord og billeder. En rejse, der også kan følges på dokumentarfilmen ”Min Dal,” som følger med værket som CD'er, og som fører os igennem Limfjorden fra Thyborøn til Hals Barre om bord på skonnerten ”Mira”. Man fornemmer, ”når blæsten går frisk over Limfjordens vande,” og fjordens bølger skyller mod skib og land.

Billederne af den evigt cigaretrygende Nørregård-Nielsen er givetvis politisk ukorrekt, men er med til at tegne et arbejdsportræt af denne fanden-i-voldske forfatter, der både elsker at fortælle en god historie og revse tidens dårligdomme, som når han skriver om den ”tilsvining” af Limfjorden, der lidt efter lidt slog fjorden ihjel og ødelagde fiskeriet. Et særligt kapitel er helliget Cheminova, den kemiske virksomhed, der i 1953 blev flyttet fra Storkøbenhavn til Harboøre: Den slags djævleværk, som man ikke vil have på Sjælland og slet ikke i nærheden af hovedstaden.

Kultur- og personalhistorie
Hans Edvard Nørregård-Nielsen voksede op i Humlum, ikke langt fra Oddesundbroen og ud mod Venøsund. Huset står der stadig, men i ”lækker” stand som fritidsbolig for velhavende og med let adgang til golfbane! Kirsten Klein boede i en del af sin barndom ved fjorden og flyttede for 35 år siden til Mors. Der er således både motivering og erindring i begges tilgang til emnet, som suppleres med gamle sort-hvide fotos, reproduktioner af limfjordsmalernes værker og anskuelige kort over de beskrevne områder.

Kultur- og personalhistorie får sin naturlige plads i skildringen af byer og landskaber. Thisteds berømte søn, forfatteren J.P. Jacobsen får sit eget kapitel med fotos af hans fødehus i Skolestræde og hans skriverekvisitter. Kun 38 år gammel døde han efter lang tids sygdom. Også Aksel Sandemoses fødehjem i Nykøbing Mors i Færkenstræde ligger der stadig, hvor en tavle med Jantelovens ti bud, udført af Morsingboen Erik Heide erindrer om Sandemoses sammenstød med det lokale borgerskab.

" Billederne af den evigt cigaretrygende Nørregård-Nielsen er givetvis politisk ukorrekt, men er med til at tegne et arbejdsportræt af denne fanden-i-voldske forfatter, der både elsker at fortælle en god historie og revse tidens dårligdomme

Erik Norman Svendsen

Som en æske fyldte chokolader
Harboøres navnkundige indremissionske sognepræst Carl Moe får fyldig omtale, ikke mindst hans begravelse af de 26 fiskere, der i november 1893 omkom på havet. På kirkegården, der rummer mange minder om forlis og tro, står et stort monument til minde om ulykken. Jeg tænker uvilkårligt på min egen farmor, der var fiskerdatter fra byen og blev konfirmeret af Moe. Jenle midt i Limfjorden ud til Lovns Bredning bliver også en fortælling om hjemstavnsdigteren Jeppe Aakjær og de Jenlemøder, som samlede folk fra nær og fjern. Bestandigt krydser fortid og nutid hinandens spor.

Hvor skal man begynde sin læsning i dette pragtværk på over 800 sider? Hans Edvard Nørregård-Nielsen giver selv opskriften: "Jeg skal bede den gunstige læser angribe den som en æske fyldte chokolader, hvor man begynder med sine yndlingsstykker, for undertiden før ventet at måtte konstatere, at kassen er tom. På den anden side skal man heller ikke spise en hel æske chokolade på én gang. Tag i stedet én eller to godbidder hver dag, og nyd himmerigsmundfulden".

Topkarakter
Så jeg begyndte med de kapitler, som omhandler lokaliteter, hvor jeg selv har en relation, fordi min kone og jeg har gode venner i Thy og på Jegindø. Med dem som guider, har vi været vidt omkring i Limfjordslandets vestlige del både nord og syd for Thyborøn Kanal og selv foretaget afstikkere til den østlige del med Løgstør, Aggersund, Gjøl og Ålborg. Der er en særlig glæde ved at læse om et sted, man først har set in natura. Billedet på ens nethinde bliver fornyet i bogens dårende dejlige fotografier, og den indholdsmættede og velskrevne tekst giver ny dybde i oplevelser, man har fået, og får en til at længes tilbage efter at besøge stederne igen.

Limfjorden I og II er ikke nogen rejseguide, hvilket alene format og vægt forbyder, men en personlig beretning om stemmer og steder i Limfjordslandets historie og nutid. Der er ikke noget smukkere og mere mangfoldigt i Danmark end Limfjorden, skrev Nørregård-Nielsen allerede i sin første erindringsbog fra 1999, Mands Minde. Det udsagn underbygges og visualiseres af værket om Limfjorden på alle årstider og i al slags vejrlig.

6 bispehuer – mindre kan det ikke være!