Anmeldelsen – Københavns Universitet

Bogsalonen
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Bogsalonen > Anmeldere 2013 > Gwen Gruner-Widding > Anmeldelsen

Af sted, til stede af Pia Juul

Anmeldt af Gwen Gruner-Widding, jurastuderende og formand for Studenterrådet på Københavns Universitet

Af sted, til stede er ikke en digtsamling, men det er ellers tæt på. Tekstsamlingen består af prosastykker, der i så høj grad præcist indfanger erfaringer, at det er nærmest poesi.

Pia Juuls nye udgivelse Af sted, til stede bærer mærkaten "noveller, episoder". Det driller en læser som mig, der har svært ved at modstå fristelsen til at forsøge at kategorisere det værk, jeg har i hånden. Novellegenren er en gammel kending, mens episoden er anderledes ukendt grund under fødderne. Og dét komma dér: skal man overhovedet prøve at separere noveller fra episoder eller er det måske snarere meningen, at teksterne skal mødes som lidt ubestemmelige bidder af noget, der ligner noget fra nogens liv. Episoder fra noveller og noveller om episoder, måske. Jeg kan ikke helt ryste mig fri af tanken om, at Pia Juul har haft en lille bagtanke med at skrive en tekstsamling, der er lidt udflydende at genrebestemme, netop fordi teksterne i bogen kræver lidt særlig opmærksomhed.

For at gøre det kort...

Værket består af 56 tekster, hvis man tæller titelteksten, som står på omslagsflappen, med, og de varierer i længde fra kort (ti sider) til virkelig kort (20 ord).

Novellerne/episoderne er længst i starten og bliver kortere sidenhen, nærmest som om værket viser forskellige destilleringsgrader af noveller. Og nogle gange skal der (når man er så skarpsindig som Pia Juul) heller ikke mere end to enkle sætninger til for at sige så uendeligt meget, som f.eks. i samlingens korteste tekst, Snestorm, som indtil videre er min favorit: "En snestorm udsatte deres møde. Det føltes som en katastrofe, men de kunne ikke vide, at der var tid nok."

"Man bliver ikke just færdig med at læse Af sted, til stede på de par timer, det tager at læse bogen, sådan i konkret forstand

Gwen Gruner-Widding

Når jeg skriver indtil videre, er det fordi, at man ikke just bliver færdig med at læse Af sted, til stede på de par timer, det tager at læse bogen, sådan i konkret forstand. I begyndelsen af tekstsamlingen er der rimelig god tid til at tænke efter undervejs i fortællingerne, men efterhånden som man når gennem teksterne, øges tempoet, og tankerne kommer nærmest til at snuble over hinanden. For hvad skal man stille op med komplekse og modsætningsfyldte, grænsende til meningsløse, formuleringer som: "De forhandler. Vejer deres fortid sammen. Hvad var den. Ingenting. Alt for hende. Intet for ham. Alt for ham. Intet for hende." i den korte stund, hvor de forsøger at nå at bundfælde sig, før man som læser hu-hej-vilde-dyr har tankerne videre i næste novelle/episode og hurtigt efter den, endnu en.

Ind og ud af livet

Af sted, til stede hedder tekstsamlingen, og teksterne handler da netop også om dét at tage af sted, med eller uden ens gode vilje, og at være til stede, i nuet eller i fortiden, og at ankomme, at være, at tage afsted igen og at længes efter at være andetsteds. Der er i konkret forstand steder, der bliver taget af sted til og fra i teksterne (Holte, Århus, Østeuropa, Nyborg station), men de handler også om at drage ind og ud af parforhold, ind og ud af livsfaser, ind og ud (mest ud) af livet.

Der er mange mennesker, men få introduktioner på færde i Af sted, til stede. I de fleste af novellerne/episoderne gør Pia Juul en dyd ud af at indlede fortællingerne så abrupt og indforstået som muligt: "Først da jeg var hjemme igen, opdagede jeg lusene.", "Men der kom et barn ud af det.", "Det var noget med en hest." osv.

Fortællingernes hovedpersoner er navneløse, ansigtsløse figurer, der stort set ingen beskrivelse får med på vejen. De fremstår for læseren på én gang som anonyme skikkelser og som fortrolige bekendtskaber, hvis følelsesliv, vi har den dybeste, omend ofte indirekte etablerede, indsigt i. Det betyder dog ikke, at fortællingerne er uvedkommende eller upersonlige. Tværtimod får episoderne et skær af let genkendelig menneskelig erfaring over sig, når personernes karaktertræk udviskes og bliver til et "han", "hun" eller "jeg", mens deres udveksling af ord og følelser står klart frem.