Anmeldelsen – Københavns Universitet

Bogsalonen
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Bogsalonen > Anmeldere 2012 > Petrine Wellendorph > Anmeldelsen

The End of My Addiction af Olivier Ameisen (2009)

Anmeldt af Petrine Wellendorph - Lektor og ph.d.

Denne bog er skrevet af en anerkendt læge og videnskabsmand, og består af forfatterens skildring af sin egen personlige kamp med alkoholisme. Olivier Ameisens betragtninger er videnskabeligt og menneskeligt interessante, og humoristisk præsenterede, fordi han som behandler evner at se splinten i sin patients øje, og fra personlig side gennemskuer en alvorlig pæl i øjet på det sundhedsvæsen han også selv repræsenterer.

"We live in a world that assumes everything is fixable – by experts or money, or a combination of both. And if the “experts” can’t solve a problem, well, then either the problem doesn’t really exist, or it falls to the sufferer to fix it alone."

The End of My Addiction, Olivier Ameisen

En af forfatterens gennemgribende pointer er at han er alkoholiker, fordi han drikker som selvmedicinering for psykiske problemer og betydelig angst. Omverdenen møder ham dog med uvilje for at se den "respektable" psykiatriske diagnose som en underliggende årsag. Så længe han drikker, bliver han konsekvent påklistret diagnosen "alkoholisme" som det primære, og angst og fejlslåen psykisk kaperen må derfor nødvendigvis være sekundært dertil. Bogen er derfor i nogen grad et opgør med dogmer omkring alkoholisme ud fra hypotesen, at alkoholen skal erstattes af et lægemiddel med færre bivirkninger.

Ekspertens selvbehandling

Olivier Ameisen præsenterer en systematisk tilgang til sin egen behandling, og besidder ekspertens viden og litteraturmæssige baggrund for at afsøge forskellige medicinske substitutter for alkohol. Og det gør han så - udsætter egen krop og sjæl for lægemiddel efter lægemiddel - samtidig med at han journalfører sine argumenter for at det skulle være godt, sine erfaringer og oplevelser, både når det virker lidt, når det slet ikke virker, og når omverdenen bidrager ham endnu flere drøje og degraderende hug...

Efter rutchebaneturen
Efter flere års helbredsmæssig og mental rutchebanetur, ender forfatteren med at konkludere, at lægemidlet Baklofen er effektivt til behandling af hans angst og unødvendiggør at han tager intense og lange drukture, der tidligere var en hyppigt tilbagevendende svøbe.

"Doctors are notoriously bad patients who often inhibit their recovery by trying to run their own cases."

The End of My Addiction, Olivier Ameisen

Baklofen som lægemiddel virker netop på én af de molekyler i menneskets hjerne, som menes at være involveret i alkohols effekter, og derfor er hans medikamentelle "løsning" bestemt interessant, omend den videnskabeligt højst kvalificerer til at udgøre en hypotese. Videnskabelig litteratur gennemgår nemlig altid en kritisk review-process, og dette dokument har karakter af en "case report", hvor antallet af undersøgte individer er ét, og der er ingen kontrolperson, der f.eks gennemgår den samme process med sin psyke uden egentlig at indtage medicin. Individet er naturligvis heller ikke blindet for interventionen, og derfor har Olivier Ameisen (videnskabeligt) en fantastisk svag sag, når han gerne vil aflive den fordom, at alkoholisme er et spørgsmål om manglende viljestyrke. For det omtalte individ har netop viljestyrke, såvel som socialt netværk, indsigt og ressourcer - og har derfor indlysende gode odds for succes.

Jeg fandt bogen meget læseværdig - indrømmet fordi der indgår betydelig lægemiddelvidenskabelig diskussion, men langt mere interessante er de tanker, man som læser uundgåelig vil få ved mødet med en nuanceret og interessant person, der forsøger at komme med en objektiv redegørelse om at være psykisk ustabil, fanget i et misbrug, skiftevis fuld, syg og påvirket af medicin. Det er aldrig kedeligt...

Interessekonflikter

Jeg er fagligt stærkt miljøskadet indenfor et meget relateret felt, men afviser noget personligt kendskab til livet som afhængig ;-)