Oplægsholdere – Københavns Universitet

Alumni > Alumnernes Dag 2018 > Oplægsholdere

Årets oplægsholdere

Du kan på Alumnernes Dag 2018 møde spændende alumner samt en perlerække af KU-forskere (listen opdateres løbende):


Søren Brunak, professor og programleder på Novo Nordisk Foundation Center for Protein  Research

Efter mere end 25 år på DTU skiftede bioinformatiker og professor Søren Brunak i 2015 til en ny hovedansættelse på The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Han er samtidig tilknyttet Rigshospitalet, hvor han skal være med til at udvikle nye strategier for udnyttelsen af danske sundhedsdata i en tid hvor disse i langt højere grad kan integreres med molekylære screeningsdata.


Kasper Hornbæk, professor på Datalogisk Institut

Kasper Hornbæk er ansat under HCC-gruppen ved Københavns Universitet. Gruppen Human Centered Computing beskæftiger sig med og undersøger menneske og datamaskine interaktioner. Således er nogle af Kasper Hornbæks kerneområder: menneske og datamaskine-interaktioner, usability-undersøgelser og informationsvisualisering.

Derudover har Kasper Hornbæk udgivet i en række præstitiøse fagblade og har vundet IJHCS's pris for mest citerede udgiver 2006-2008.


Klemens Kappel, professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidlinng

Klemens Kappel er professor i filosofi og forsker blandt andet i social epistemologi, som omfatter en række spørgsmål om, hvordan viden og begrundelses (evidens) dannes i eller afhænger af sociale kontekster.

Derudover forsker han i politisk filosofi og bioetik, og har for nylig publiceret politiske kompromisser og om samtykke i medicinsk forskning baseret på tillid. Klemens Kappel har tidl. været tilknyttet Etisk Råd.


Henriette Langstrup, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab

Som både lektor og centerleder ved Center for Medicinske Videnskabs- og Teknologistudier (MeST), er Henriette Langstrup i spidsen når det kommer til at forstå implikationerne af sundhedscentrerede teknologier. Hendes forskningsområde er netop centreret omkring implikationer af teknologier, der har til hensigt, at forbedre klinisk arbejde og patientbehandling gennem patient-inddragelse.  

Langstrups tilgang til sit forskningsfelt er holistisk og hun lægger vægt på at forstå nævnte teknologier som formet af en bredere omsorgsøkologi og socioteknisk infrastruktur, fremfor som afgrænsede teknologier, med givne effekter.


Stine Lomborg, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Stine Lomborg har en Ph.d. i medievidenskab fra Århus Universitet, og har været ansat ved Københavns Universitet sinde 2011. Hun forsker i mediernes rolle i hverdagslivet og deres samfundsmæssige betydning, med særligt fokus på digitale medier, deres udbredelse, kommunikative karakteristika og samspil med andre medier.

Således kan emneordene sociale medier, Medier og hverdagsliv, Persondata og databeskyttelse, Mediesociologi, Kommunikationsteori knyttes til Stine Lomborgs arbjede.


Mette Mortensen, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Mette Mortensen har været tilknyttet Københavns Universitet siden 2001. Hendes primære forskningsområder er billeder og konflikt, medier og konflikt, journalistik, sociale medier, tværmediel kommunikation og celebrity studies.

Hun leder forskningsgrupperne Images of Conflics, Conflicting Images (2017-2021, Velux-fonden) og  Media and Fear (2017-2019, University of Lund, Einar Hansens Forskningsfond).


Kristine Køhler Mortensen, post.doc ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Kristine Køhler Mortensens forskningsinteresser ligger inden for sociokulturel og feministisk sprogforskning med fokus på køn og seksualitet som performative processer, der fremkommer i samspil mellem interaktionelle sproglige praksisser på mikroniveau og samfundsstrukturer og -ideologier på makroniveau.

Hun har tidligere beskæftiget sig med brugen af sexistisk sprog og dets sociale betydning blandt unge danske kvinder samt undersøgt flirtende face-to-face interaktion blandt unge heteroseksuelle i Danmark. Senest har hun arbejdet med sproglig interaktion i heteroseksuel netdating, hvor hun har undersøgt, hvordan begær konstrueres og forhandles i email og chat interaktion.


Karen Lund Petersen, Professor MSO på Institut for Statskundskab

Karen Lund Petersen er professor MSO ved Institut for Statskundskab og er tilknyttet Centre for Advanced Security Theory (CAST). Her forsker hun bl.a. i cyber-sikkerhed i praksis i en dansk kontekst.

Dermed er hendes primære forskningsområder er security and risk governance, med særligt fokus på politisk risici, virksomheders sikkerheds management.


Nete Schwennesen, postdoc ved Institut for Antropologi

Med forskningsmæssigt fokus på sundhedsteknologier og videns produktionsprocesser har Nete Schwennesen beskæftiget sig med mennesket i alle livets stadier. Gennem sin Ph.d. undersøgte hun livet i sit første stadie via selektive reproduktive teknologier.

I modsætning omhandler hendes nuværende forskningsområde forbedring og mulig forlængelse af liv, idet ældre tilbydes livforlængende teknologier som rehabilitation og som 'aktiv aldring'. Projektet er en del af Center for Sund Aldring. Således favner Schwennesens viden om sundhedsteknologier over et bredt spektre af menneskets liv, ve og vel.


Margrethe Vestager, Æresalumne, Konkurrencekommisær i EU

Margrethe Vestager har gennem sit politiske virke arbejdet for at flere danskere skulle uddannes bedre. ”Jeg tror på en fremtid, hvor vi gennem uddannelse, viden og samarbejde kan skabe et stærkt og levende samfund", pointerede hun eksempelvis ved en Grundlovstale fra 2013.

Margrethe Vestager er transcenderet fra at være succesfuld politiker til at være EU-borgernes vagthund på allerhøjeste niveau. Hun optræder da også som den eneste dansker på Time Magazine’s 2017-liste over de mest indflydelsesrige personer i verden, og herhjemme fik hun i 2016 Berlingske Tidendes pris som Årets Dansker.