Mogens Lykketoft – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Alumneportrætter > Mogens Lykketoft

Kaptajn på Borgen

Interview fra 2015 med Mogens Lykketoft som er alumne fra Københavns Universitet, hvor han blev cand.polit. i 1971. Studiets kombination af politik og økonomi udstak kursen for en lang karriere på Christiansborg, hvor han nu er Folketingets formand. Til sommer venter en lignende – men meget større – opgave, når Mogens Lykketoft bliver formand for FN’s Generalforsamling i New York.


Studiernes lærdom om politik og økonomi blev den oplagte baggrund for Mogens Lykketofts karriere. På dagen for dette interview er det 34 år siden, han startede sit virke i Folketinget, men i stedet for at forme nutid og fremtid, kunne Mogens Lykketoft være blevet ekspert i fortiden:

”I Folkeskolen ville jeg på universitetet og læse historie. Men det mente min historielærer, Jakob Appel, ikke jeg kunne lære væsentligt meget mere ved. Han syntes, jeg havde forlæst mig på historie allerede. Måske fordi jeg havde afleveret noget, der lignede en 275-siders stil om verdens historie fra 1945 til -60. I løbet af gymnasietiden tænkte jeg, at Statskundskab virkede spændende, men dengang eksisterede studiet kun i Århus. Jeg havde familie og venner i København og valgte derfor cand.polit-uddannelsen, som havde mange statskundskabselementer. Mikroøkonomi og teoretisk statistik interesserede mig mindre, men det tog jeg med.”

Politik, lærebøger og et vigtigt studiejob

I løbet af studietiden i 1960’erne fyldte politisk arbejde, studiejob og studier dagene. Især det politiske arbejde blev afgørende for karrieren; Mogens Lykketoft blev aktiv i Socialdemokraternes studenterforening Frit Forum, hvor han kom i bestyrelsen og senere blev formand. Det førte til en studenterstilling i to år i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor Mogens Lykketoft delte kontor med én anden studerende: Poul Nyrup.

”De sidste fem år af studietiden var jeg ikke så forfærdelig meget til forelæsninger på grund af det tidskrævende studiejob, og samtidig var jeg meget aktiv i det politiske studenterarbejde. Men i 1970 var vi nogle stykker med samme baggrund, der besluttede os for at læse op på de der bøger, vi ikke havde fået læst i mellemtiden. Det gjorde vi sammen og gik til eksamen. Det gik fint, men jeg vil tro, at vores tilstedeværelse på universitetet var væsentligt mindre, end hvad man kræver af nutidens studerende.”

Erhvervsrådet ville gerne se mere til Mogens Lykketoft og spurgte efter dimissionen, om han ville ansættes. Mogens Lykketoft takkede ja og senere, i 1975, blev han afdelingsleder, hvilket han fortsatte med at være i seks år. 

Skarp til skat

Mogens Lykketoft blev aktiv i LO’s skatteudvalg og lagde på den måde grundstenen til sit mangeårige arbejde med skat og økonomisk politik. I 1975 blev han inviteret med i et ekspertudvalg om skat: ”Det kom til at determinere, at jeg blev kendt på det der med skat. Ikke at jeg oprindeligt gik særlig meget op idet, men det kom jeg til, for det er selve kernen i, hvordan man fordeler værdierne i samfundet.”

Interessen for skat var bred; en mand ved navn Uffe Ellemann-Jensen ringede fra Gads Forlag og spurgte, om Mogens Lykketoft ville skrive en bog om arbejdet i skatteudvalget. TV var også på banen og inviterede udvalgsmedlemmerne ind i studiet og gav dem en udfordring: Lav en skattereform på én aften.

”Af alle disse grunde – må man tro – var det, at Anker Jørgensen ringede for præcis 34 år siden og spurgte, om jeg ville være skatteminister. På det tidspunkt var jeg opstillet på Amager, men da der ikke havde været valgt, blev jeg altså et af de der mennesker, der starter som minister og så skal vælges af befolkningen.”

Regeringen holdt kun halvandet år, påpeger Mogens Lykketoft, men nu var han på Borgen og fik ordførerskaber, blev formand for udvalg og meget mere. I den periode var han ankermand for programskriftet Gang i 90’erne (1989): ”Det satte i høj grad dagsordenen for et regeringsskifte, da det placerede Socialdemokraterne i defensiven – og så fungerede den som en håndbog for, hvordan vi greb det an, da vi kom i regering.”

Livets gang i Folketinget

I starten af 90’erne kom det til et kendt opgør om Socialdemokratiets formandspost. Svend Auken og Poul Nyrup konkurrerede, og sidstnævnte blev valgt af medlemmerne med Mogens Lykketofts hjælp. Da Nyrups regering faldt på plads i 1993, blev Mogens Lykketoft finansminiser – en post han holdt til 2000, hvor han blev udenrigsminister. Efter valgnederlaget i 2001 satte han sig i Socialdemokratiets formandsstol, men trak sig efter partiets næste valgnederlag i 2005. Herefter fulgte nogle år med politisk arbejde, især med internationale perspektiver, og i 2011 blev Mogens Lykketoft formand for Folketinget.

”Jeg havde ikke planlagt, hvor mange år jeg ville arbejde i Folketinget, og det kan jo virke dybt uoriginalt at være her i 34 år. Men jeg har haft mange forskellige job på dette sted; tre ministerposter, ordførerskaber, en del af oppositionen, partiformand og nu folketingsformand. Så ja, mit arbejde har været bag disse mure, men det har været i vidt forskellige roller. Nu er det kun Bertel Haarder, der har været her længere tid end mig!”

Folketinget er langt bedre end sit rygte, understreger Mogens Lykketoft: ”Uden Folketinget havde dette land ikke været ét af de rigeste lande med verdens lykkeligste folk og den bedste fordeling af goder, mindst korruption og – siger de nu – det bedste land i Europa at drive virksomhed i.” 

Mærkelige mindretalsregeringer

Mogens Lykketoft siger, at den anden del af fortællingen om Folketinget er, at det har sikret en rimelig høj grad af stabilitet: ”Folk i udlandet har svært ved at forstå, at det kan fungere med mindretalsregeringer – faktisk har der kun været en flertalsregering i halvandet år ud af de 34, mens jeg har haft min gang her. Det kan godt være, der er meget polemik og tomgangssnak, men når det kommer til stykket, er der meget praktisk samarbejde. Jeg har haft det usædvanlige privilegium at være medlem af Folketinget sammen med 1.000 andre i løbet af årene. Vi er selvfølgelig forskellige, men de fleste har været overordentlig velmenende repræsentanter for de folk, der har stemt dem ind her.

"

”Man er mere tilbøjelig til at vurdere personer på, om man kan stole på dem, end hvillet parti de kommer fra. Der er mange varige venskaber på tværs af partier i dette miljø.”

Mogens Lykketoft

 Luft under vingerne 

”En af de vigtigste socialiseringsfunktioner i Folketinget – hvad de færreste kan forstå, og Ekstra Bladet ikke vil forstå – er udvalgsrejser. Hvor vi dels er ude og få kundskaber om, hvordan ting fungerer i andre lande, men hvor vi også får en helt anderledes mulighed for at tale med hinanden. Da jeg sad som finansminister, var jeg på adskillige studieture med både Mimi Jacobsen og Marianne Jelved, som var de mest centrale samarbejdspartnere inden for regeringen. Vi var i USA, New Zealand og Sydafrika. Men var det ikke ekstravagant brug af skatteydernes penge? Nej! Det gav os vigtige internationale forbindelser og ikke mindst en ualmindelig god anledning til at socialisere undervejs – både de to ministre imellem, men også embedsmændene imellem.”

Politik handler – siger Mogens Lykketoft – om, hvordan folk kommer ud af det med hinanden. Det er ofte det uformelle samvær, frem for officielle møder, der styrker den politiske sammenhængskraft, pointerer han.

Formandsposten er ikke et viceværtsjob

At være formand for Folketinget kan lyde lidt kedeligt, erkender Mogens Lykketoft, som beretter, at da Erling Olsen blev tilbudt stillingen, troede han, det var et slags viceværtjob. ”Jeg har dog været meget, meget glad for også denne opgave. Efter at have prøvet tre ministerposter må jeg sige, at i forhold til hvor jeg er i mit politiske liv, er det en slags ønskeposition. Det handler jo ikke udelukkende om at lede møder i folketingssalen, men om at være den politiske chef for denne her landsby med 1.200 beboere: 179 MF’ere, 400 ansat direkte i Folketinget, 400 ansat med støttemidler og 200 autoriserede mediefolk. Det hele centrerer sig om de 179, men Folketinget er en vældig maskine.”

Folketingets Præsidium er også en ceremoniel post, fortæller Mogens Lykketoft. Gennem repræsentationen mødes han med kongehuset og får besøg af en del udenlandske politikere, ligesom han selv rejser ud og besøger andre parlamenter. Han deltager også i den almindelige politiske diskussion i sit parti, men som formand er hans politiske tilhørsforhold mindre synligt.

Relationerne til Grønland, Færøerne og Sydslesvig er en vigtig del af jobbet, understreger Mogens Lykketoft. Sammen med embedsfolkene rejser han til de to lande og deltager i grænselandets aktiviteter – især sidste år, hvor man har markeret 150-året for 1864.

Det lyder som et tidskrævende job. Hvor meget mon Mogens Lykketoft arbejder? ”Det er svært at sige. Jeg insisterer på at cykle fra mit hjem i Taarbæk ca. 90% af gangene for at få den motion, jeg har brug for. I morges var jeg på cyklen kl. 07:15, og 08:30 stod jeg på Kultorvet og skulle fortælle 260 unge mennesker på Niels Brock Handelsgymnasium om verdens tilstand. Derefter går det slag i slag, og jeg har et aftenmøde, så jeg vil gætte på, at jeg er hjemme ved 22-tiden. Det er en ret normal arbejdsdag for mig.”

FN: verdens mest grundlæggende dagsorden

Hvert år skal FN’s Generalforsamling af 193 lande have en ny formand, og til sommer bliver det Mogens Lykketoft. I 2015 er det nemlig den gruppe af lande, som Danmark er med i – ’Western European and Others Group’ – som skal indstille en formand. Udenrigsministeriet mente, at Danmark havde en god chance, hvis man var tidligt ude med en profil som Mogens Lykketoft; ”De førte valgkamp, og det lykkedes at skræmme andre kandidater væk, så i november fik vi enstemmig opbakning fra vores kreds af lande.”

Mogens Lykketoft kommer til at ’banke lige ind i verdens allermest grundlæggende dagsorden’, når han sammen med den afgående formand skal være vært for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september: ”Vi skal arbejde med mange af de samme skavanker – ekstrem fattigdom, børns manglende uddannelse, sult. Økonomisk udvikling er vigtig, men den skal være bæredygtig. Ellers resulterer klimaforandringerne i nogle folkevandringer, som vil skabe enorme konflikter, og dem har vi nok af. Alt dette skal gøres sammenhængende, cirkulært, i en forpligtende formel for en social og miljømæssig bæredygtig udvikling de næste 15 år. Det bliver hovedopgaven.”

”Helt grundlæggende handler det om at bibringe verden den erkendelse, at vi ikke kan fortsætte den måde at producere og forbruge på, som vi selv har slået os op på. Det er ikke muligt for os at beholde den model – eller for to milliarder mennesker at overtage den – uden at det forbryder sig på ressourcerne. Vi skal leve på en anden måde. Det er en vanskelig omstilling og et kapløb med tiden, for hvis vi ikke forstår det i tide, kan vi have rykket nogle grundlæggende balancer, og så bliver det uafvendeligt.”

Den samfundsmæssige omvæltning bliver altså stor, og Mogens Lykketoft håber, verdenstopmødet bliver fulgt op af nogle konkrete beslutninger på klimatopmødet, COP21, i Paris: ”Der er en chance for, at det kommer til at gå godt, for både Europa, Kina og USA har vedkendt sig væsentligt større forpligtelser, end de gjorde i København til COP15. Men om det er nok og bliver gennemført, det ved man ikke. Så der er altid arbejde i den branche.”

En definition af magt

Da Mogens Lykketoft i 90’erne blev udråbt som den mest magtfulde mand i Danmark, begyndte han at tænke over, hvad magt er: ”Det der er forskelligt fra for eksempel erhvervslivet eller politisk autoritære systemer er, at i politik kan man ikke bestemme, hvem man skal forhandle med. Hvis man snyder folk, risikerer man jo at møde dem igen i næste omgang. Man er nødt til at lave aftaler, som ikke er et nulsumspil – ’jeg vandt, du tabte’ – men som begge parter kan se hinanden i øjnene med. Der er ingen i det danske politiske system, der har total magt, men den magt du kan have i de centrale positioner, er, at du kan sætte en dagsorden, der rummer de rigtige emner og inddrager de rigtige mennesker i den rigtige rækkefølge.”

" Du definerer ikke udkomsten, men du kan optimere dit held i det politiske kortspil ved at tale om de rigtige ting med de rigtige folk i den rigtige rækkefølge.

Mogens Lykketoft

”Naturligvis skal du være inde i sagerne ved at støtte dig til den enorme kapacitet, som et embedsværk er”, pointerer Mogens Lykketoft. ”Resten handler om, hvordan man griber forhandlingsprocesser an.”

Hvis du vil være politiker…

Afslutningsvis giver Mogens Lykketoft ét råd til alle, der overvejer at gå ind i politik: ”Gør din uddannelse færdig og skaf dig gerne noget arbejdserfaring. Ikke kun for at få faglige kompetencer, for man kan lave politik med hvilken som helst faglig baggrund. Men for at håndhæve din personlige integritet og ikke finde dig i alt muligt. Så kommer du ikke til at krybe langs panelerne og være slesk over for en partiledelse. Når du ved, at du kan få job andre steder, tør du sige din mening.”