Klaus P. Bøgesø – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Alumneportrætter > Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet > Klaus P. Bøgesø

Fra militærnægter til ’lykkepiller’

Interview fra 2009 med Klaus P. Bøgesø, Vicepresident of external affairs, Lundbeck Der kan godt komme noget godt ud af at være militærnægter. For Klaus P. Bøgesø var det at møde Den farmaceutiske Højskole og at få øje på en lille gul annonce.

I 1969 blev Klaus P. Bøgesø indkaldt til militæret. Han var lige blevet færdig med sine studier og havde egentlig ikke lyst til at være soldat, så han blev i stedet militærnægter. Han kom i Civilforsvaret, men en afgørende mulighed åbnede sig halvvejs inde i forløbet, og han fik mulighed for at bruge de sidste 10 måneder på Den Farmaceutiske Højskole. Det blev begyndelsen på en livslang relation til den institution, som nu er en del af Københavns Universitet. Det er da også fra Det Farmaceutiske Fakultet at Klaus P. Bøgesø erhvervede doktorgraden i 1998.

Den gule lap

På Den Farmaceutiske Højskole lavede Klaus P. Bøgesø synteser, tog sennepsgasprøver op fra det danske farvand og meget mere, men det var også her, at en kollega gjorde Klaus P. Bøgesø opmærksom på en lille gul annonce, som den dag i dag hænger på hans kontor på Lundbeck. Det er en jobannonce fra Lundbeck til det, der dengang hed Synteselaboratoriet, i dag Medicinalkemisk afdeling: ”Det var et drømmejob – ikke andet end organisk syntese fra morgen til aften,” forklarer han. 4 måneder inden endt værnepligt søgte Klaus P. Bøgesø jobbet og fik det. Han har været hos Lundbeck i Valby lige siden.

"Jeg elskede at gå i laboratoriet. Det er fantastisk! Hvert eneste stof du skaber, er jo et helt nyt stof."

Klaus P. Bøgesø

Efter 15 år som medicinalkemiker blev Klaus P. Bøgesø i 1985 afdelingsleder for den medicinalkemiske afdeling, og fra 2006 - 2008 var han ansvarlig for hele Drug Discovery i Lundbecks afdeling i Valby. Han udskiftede dermed laboratoriearbejdet med overblikket fra kontorstolen. Klaus P. Bøgesø har dog aldrig sluppet kontakten til forskningsarbejdet: ”Som kemiker har jeg både lavet håndens arbejde og åndens arbejde – jeg elskede at gå i laboratoriet. Det er fantastisk! Hvert eneste stof du skaber, er jo et helt nyt stof.”

For Klaus P. Bøgesø er det gode job et sted, hvor man kan få lov til at udfolde sin kreativitet, og han mener, at forskning kræver et meget kreativt miljø. Drivkraften i Klaus P. Bøgesøs karriere har således altid været kreativitet og lyst til arbejdet, både når det gjaldt forskningen i laboratoriet, men også når det kom til det organisatoriske arbejde på kontoret.

Cipramil - et Blockbuster-præparat

I 1976 indleverede Klaus P. Bøgesø og Lundbeck et patent på et nyt præparat – Cipramil. Cipramil er et anti-depressivt præparat og er forløberen til Cipralex. De to præparater er i folkemunde bedre kendt som ”lykkepiller”, en betegnelse som Klaus P. Bøgesø dog ikke er begejstret for: ”Desværre har pressen valgt at kalde det lykkepiller, og det er de jo ikke. Patienter bliver ikke lykkelige, men de kan derimod blive raske. Vi vil gerne fortælle, hvad pillen kan, men også hvad den ikke kan,” forklarer han.

Cipramil og Cipralex blev en kæmpe succes for Klaus P. Bøgesø og Lundbeck: ”Det er jo overvældende, hvor mange patienter der er – vi snakker 100 millioner,” fortæller Klaus P. Bøgesø, som erindrer den dag præparatet første gang blev præsenteret til et såkaldt launch-symposion i San Diego i USA. Her så han omkring 2000 lægemiddelsælgere bevæge sig ned ad gangene på vej til en kongres, hvor de skulle forberedes til den kommende uges mange besøg rundt om på lægeklinikkerne. Men den største følelse af succes er først kommet senere: ”Det er først her efter år 2000, at det er gået op for én, at det var stort. Sådan er det også med andre ting, når man ser at noget holder klinisk – dét er en sejr!”

Samarbejde mellem universitet og erhvervsliv

Klaus P. Bøgesøs vej mod succes som topforsker ville nok have set anderledes ud, hvis han i dag stod som nyuddannet kemiingeniør og skulle ud og finde et job. I dag er det normen, at man først får en ph.d. hvis man vil forske. Det var det ikke, da Klaus P. Bøgesø søgte jobbet hos Lundbeck for 40 år siden: ”I dag er ph.d. simpelthen vejen frem. Men det er faktisk ikke så nemt. Jeg var jo heldig, at jeg så den annonce. Som kemiingeniør kunne jeg jo have endt hvor som helst,” siger han.

"Det gode job er helt klart et job, hvor du kan få lov til at udfolde din kreativitet – det er afgørende."

Klaus P. Bøgesø

Til gengæld er samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet i dag blevet styrket, og det samarbejde brænder Klaus P. Bøgesø for. Han har i seks år (2004-2009) siddet i bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, ligesom Lundbeck hvert år har omkring 25 ph.d.-studerende tilknyttet forskellige igangværende projekter: ”Der er ingen tvivl om, at det er meget attraktivt at få en ph.d.-studerende tilknyttet sine projekter,” siger han.

Klaus P. Bøgesø har også selv draget nytte af samarbejdet mellem universitetet og erhvervslivet. Hans doktorafhandling Drug Hunting blev skrevet, mens han var ansat på Lundbeck.

Afhandlingen er baseret på ti artiker om forskningsprojekter, som Klaus P. Bøgesø har arbejdet med i sin tid hos Lundbeck, og som tilsammen muliggjorde at Klaus P. Bøgesø fandt en helt stofgruppe med et nyt kemisk skelet. En gruppe som havde potentiale for behandling af både depression og skizofreni. Klaus P. Bøgesøs doktorafhandling er altså et skoleeksempel på, at god forskning og værdifuld viden kan opstå, når erhvervsliv og universitetsverden danner union.

OPDATERING: Klaus P. Bøgesø gik i 2015 på pension fra Lundbeck.